Gennem storm til tropisk massecamping

Skrevet af Malene. Posted in 2015 Midtvestens guld

22-Regn og blæst på Mustang IslandVi var ved at dække op til morgenbordet udenfor, da en parkbetjent kom forbi. Han ville lige advare om, at der var storm på vej, så vi måtte gerne sørge for at sikre alle løse genstande udenfor. Vi takkede og skyndte os at få maden i os, mens vi nød en ellers perfekt temperatur med en rumlen ude fra vandet, der varslede tordenvejret.

Drengene fik tømt tankene, mens pigerne gik til badehuset, der var en stor rede for myg. Indefra den nedpakkede camper så og mærkede vi de første tiltag til storm, men efter en halv time var vindstødene og regnen ikke værre, end at vi turde vove os ud på vejene.

Fint sand mellem tæerne og store raffinaderier

Skrevet af Malene. Posted in 2015 Midtvestens guld

14-Laura og Emil på vej til stranden på Galveston IslandEfter en kold nat – ja, selv i denne hede kan en aircondition blive så effektiv om natten, at den må slukkes – stod vi tidligt op til solskin og ingen myg. Udenfor hoppede forskellige fugle rundt og underholdt med de mærkeligste lyde.

En lille gåtur hen over græsset sendte Malene ind under vandhanen for at skylle bidende myrer af sig – fy for den natur!

Morgenmaden blev lavet på grillen, og bagefter kørte vi de 500 meter til den anden side af parken, hvor der var gangbroer ned til stranden.