Posts Tagged ‘Wyoming’

Nordpå til North Dakotas Badlands

Skrevet af Malene Tonnung. Posted in 2017 Midtvestlige bjerge og central natur

Forrige dag

Efter et regnvejr, der havde vækket os om natten, vågnede vi op til solskin om morgenen. Vi satsede på at køre mod North Dakota, så efter meget hurtig morgenlevering af mad til ungerne (på sengen!) fik vi camperen i gear.

Navigatoren viste os fejlagtigt ned ad en grusvej, hvor køerne havde søgt skygge på vejen, men de flyttede sig da, da vi ville passere. Tilbage på rette vej mødte vi igen hjortene, der også pænt flyttede sig ind til siden, når vi kom forbi og ud på motorvejen – tilbage mod Sundance, Spearfish i South Dakota og herfra nordpå ad en meget lang lige vej gennem et yderst øde prærieland.

Mørke skyer over Devils Tower

Skrevet af Malene Tonnung. Posted in 2017 Midtvestlige bjerge og central natur

Forrige dag

Ved 7-tiden var der liv i camperen, men ikke meget i køleskabet, så vi lod campingpladsen servere morgenmad for os på den overdækkede terrasse.

Mens halvdelen gjorde bilen klar til afgang, smuttede den anden halvdel i poolen.

Endnu en gang klar til betonstien satte vi kursen nordpå, målet var Devils Tower i Black Hills tilbage i staten Wyoming, så ruten gik nordom Rapid City og tilbage mod vest.

Ved Spearfish holdt vi ind og fik fyldt køleskabet med alt godt fra Walmart, og Peter kunne ikke stoppe med at snakke om den række spareribs, der nu fyldte køleskabet på langs. Kort efter var vi i Wyoming igen, og vi drønede mod Sundance, som vi passerede for at komme til Keyhole State Park.