Posts Tagged ‘Seattle’

Farvel Seattle – goddag til Skærup

Skrevet af Malene. Posted in 2013 Nordvest vildmark

Laura nyder solen i Seattle lufthavnVi kom op og blev klar i ordentlig tid, så en halv time før afgang stod vi klar i hotellobbyen, fik sagt farvel, og så holdt vores vogn allerede udenfor.

Trafikken viste sig fra sin pæne side, da vi passerede downtown og kørte ad motorvejen sydpå mod Sea-Tac lufthavnen i Tacoma.

Mount Rainer rejste sig også ligeså flot ude i horisonten.

Vi ankom dermed i god tid til bagage-checkin, hvor der heller ikke var nogen nævneværdig kø, og der var kun en kuffert, der var på den kritiske side af 23 kilo, så den lod den flinke mand slippe igennem uden påtale.

Lige de sidste dyr, en sidste togtur og pizzaparty

Skrevet af Malene. Posted in 2013 Nordvest vildmark

Vi hjælper med at fodre elefantVi havde besluttet os for, at vi skulle i zoo, så da vi havde spist morgenmad på hotellet, sprang vi ud for at finde en taxi. Der skulle ikke være så langt ud til Woodland Zoo, så vi tænkte, at det var lettere, end at begynde at lede efter en bus derud. Det lykkedes da også efter lidt tid at få prajet en taxi (hvad er det med taxier? Der er masser af dem, lige indtil man skal bruge en). Og 15 dollars senere kunne vi stige ud foran zoo. Her fik vi hver en donationsmønt ved indgangen, så vi selv kunne vælge, hvilket ud af seks truede dyrearter vi ville støtte med en del af vores indgangsgebyr. Vi valgte elefanten, sneleoparden, orangutangen og en eller anden frø.