Fra Yosemite til San Francisco
Vi sov over os. Hele familien var helt væk til kl. 9.30 – det måtte være den friske bjergluft. Så i stedet for at tænke på morgenmad med det samme, pakkede vi, og var klar til at køre en time efter. Vi slog et smut forbi ’happy burger’, som pralede af at have det længste menukort i området. Ungerne fik havregrød, mens forældrene fik scrambled eegs.
Vi kørte op til Yosemite igen, og i dag, hvor regndråberne faldt med jævne mellemrum, var myggene forsvundet. Så vi fik parkeret i nærheden af Yosemite Falls – verdens sjette højeste vandfald – og gik en god tur i området. Emil og Laura fandt en stor sten, man kunne rutsche ned fra, og der blev gået en del på line på nogle mindre sten.
Tilbage i bilen måtte vi finde ruten til San Francisco, så det gik op og ned af bjergene på rute 120. I lange perioder kørte vi inde i skyerne, som hang over bjergtoppene. Efter vi havde ladt bjergene bag os, blev udsigten til bakker med prærie.