Vi havde fundet kort frem i morgenstunden, som blev studeret for den videre færd, da en gammel vietnamveteran uden tænder kom forbi og begyndte at sludre. Selvom han lignede en vagabond med sin savleklud og beskidte t-shirt, ejede han åbenbart den store bus ved siden af os (måske han skulle have brugt lidt af pengene på tænder?)

Han var fra El Paso, havde boet 70 år i Texas og to år i Vietnam, så han var fuld af gode forslag til ruter – ligesom vi fik en del andre historier. Han advarede os imod at komme til at krydse grænsen til Mexico, hvilket han selv uforvarende havde været tæt på en gang, så han måtte vende bussen på en bro. Selv fire pistoler i handskerummet skulle ikke få ham derned – det krævede jo kun en kugle at være færdig!

Således advaret kastede vi os over amerikanske – glutenfri – pandekager, og en hurtig tur i poolen inden afgang.

Det regnede stadig, men i mindre byger, da vi vågnede. Temperaturen fejlede dog intet – behagelig som en god dansk sommerdag.

Kl. 10 åbnede kontoret, så vi kunne få betalt for vores ophold, og efter en snak med naboen, et ældre par med et par hunde (bl.a. en chihuahua i pink skørt) fra Arizona, trillede vi ud på betonstien. Kursen blev sat efter Memorial Center, hvor der skulle ligge en Apple-butik. En lille time ad meget brede motorveje og et betalingsanlæg, hvor vi knap havde fået presset camperen igennem (det er så sidste gang vi ikke vælger yderste højre vognbane) var vi fremme.

Et kæmpe center med alle de butikker, hjertet kunne begære, satte julelys i øjnene på Laura. Det kom til at koste et par timer (og dollars) at handle i Apple-butikken, et par småting i Target, samt nogle af de fristende tøjbutikker.