A’ hvaffor en larm? Er her varmt?

Skrevet af Malene. Posted in 2015 Midtvestens guld

87-Longhorns bliver drevet ned ad gaden i StockyardsEfter en sidste nat uden for Fort Worth fik vi både vasket lidt tøj, tømt tanke, badet i poolen og et efterfølgende brusebad, inden vi var klar til at tjekke ud ved middagstid. Vi fik også sagt farvel til Gary, der havde været så flink at dele ud af sine sightseeing-tips. Efter de lange gåture dagen før var det helt rart at starte med en halv times tid i camperen, da vi kørte til The Stock Yards – en gammel bydel i Fort Worth. Her er bygget et helt turismecentrum i de gamle haller, hvor køerne tidligere blev drevet til, solgt og fragtet med tog. Hver dag bliver en flok af longhorns – køer med meget store horn – drevet gennem gaderne til ære for turisterne, man kan køre i tog, se shows, shoppe, spise og gå på museum.

Kildren i maven? Helt sikkert i Six Flags!

Skrevet af Malene. Posted in 2015 Midtvestens guld

83-Ingen børn bliver væk i Six FlagsSelvom dagens program var lagt, havde Laura lidt svært ved at få rystet forældrene i gang og af sted. Vi nød varmen og poolen på campingpladsen, så vi i stedet kunne køre i den værste middagshede. Det var dog absolut ikke køligt, da vi efter 40 minutters tur på næsten velkendte betonstier nåede Six Flags forlystelsesparken i Arlington.

Her var ikke mange andre campere – sjovt nok – så vi fik vores egen securityguide til at vise os på plads på parkeringspladsen (så fik vi da lidt for parkeringspengene!)

Vel inde i Six Flags stønnede vi allerede af varme – tunge 34 grader hvilede over os, så det var bare med at komme i gang med det sjove. Den første rutsjebanetur kunne Malene godt være med på, og køen var bare et kvarters tid.