Peter havde lige fået øjne, da camping-fatter Gary kom forbi og faldt i snak. Eller han snakkede. En rigtig hyggelig ældre mand, der havde haft campingpladsen i 10 år, og han lovede os hurtigt pladsen de næste par dage, hvis vi ville have den.

Det var let at få liv i Laura, som jo skulle være klar til shoppeturen, men vi nåede en del småting inden afgang, og en laaaang snak med Gary, da vi gik over for at betale for tre nætter. Han var nemlig fuld af gode idéer til sightseeing – både i Fort Worth, men også hvis vi senere skulle til Austin-området.

Godt middag kom vi afsted – og så gik det over betonstierne i en times tid. Vi boede nemlig i udkanten af Fort Worth, der er den vestlige del af de næsten sammenvoksede metropoler – Dalles, Arlington og Fort Worth – og vi skulle helt over i den østlige ende, til Dallas og North Park Center. Heldigvis var der ikke så meget trafik midt på dagen, så vi slap nogenlunde helskindede frem uden for mange forkerte afkørsler af deres sindssyge motorvejsnet.

Der var ikke meget at hænge ud efter på campingpladsen uden en pool, så efter Peters glutenfri pandekager med jordbær, banan og blåbær til, skyndte vi os ud til 40’eren og østpå mod Oklahoma City.

Vi kørte af ved downtown som der ved middagstid ikke var specielt belastet af trafik, og vi havde ingen problemer med at finde en fin – og gratis – parkeringsplads til camperen.

Herfra var der en kilometers gåtur til Oklahoma City National Memorial, der er bygget for at mindes de 168 mennesker, der mistede livet i den værste terrorhandling før 11. September 2001.