Ad Highway 1 til San Diego med lidt afstikkere
Kl. 8.30 vant vækkeuret langt om længe over vores klask på snoozeknappen – i hvert fald for forældrenes vedkommende. Ungerne fik lidt længere – til gengæld var Emil slet ikke sur, som han sagde.
Dovenskaben vandt også ved morgenmaden, så vi spiste på Lobster Trab lige overfor ligesom aftenen før – men god morgenmad til rimelige penge. Og så med udsigt over havnen igen. Efter maden gik vi en lille tur ned til legepladsen, hvor Laura hilste på en hund – ungerne fik rutsjet, og Peter måtte hjælpe med at få en asiatisk dreng op af en gynge, der var alt for lille til ham. Men så var ungerne også kureret for at skulle prøve gyngerne, da drengen stod og tudede bagefter.
Således med maden rystet på plads i maverne, satte vi os i bilen og fortsatte vores tur ad Highway 1.
Inden længe kom vi til Santa Monicas bjerge, og vi kørte mange kilometer langs de hvide sandstrande med biler i rabatten ved vejen, volleyballspillende badegæster og rigtige Baywatch-livreddere.
