Efter lidt god morgenmad og solen på vej var vi også klar til at forlade Fishing Bridge kl. 10 – Laura pointerede, at vi da først behøvede at tjekke ud kl. 11, men alle var enige om, at der ikke var noget at blive efter. Vi fik tømt tankene ved dumpingstationen og fyldt vand på, så var vi nemlig fri for at købe alle deres forbindelses-dimsedutter. På vejen nordpå var der store flokke af bisoner – nu var der tilsyneladende ingen ende på dem, men vi nåede da også at se pelikaner. Ved Canyon Village drejede vi østpå over bjergpas til Norris, sydpå over Madison og videre langs floder mod østindgangen af parken.

Mange af de andre campister kørte allerede tidligt, så da vi stod op ved 8-tiden, var en tredjedel måske allerede væk. Vi vidste jo, at der ville være kamp om pladserne senere, så vi skyndte os også at pakke sammen, spise pandekager (igen) med blåbær og bananer til, og sætte kursen østpå til en del af parken vi endnu ikke havde set.

Solen, der havde skinnet fra morgenstunden, begyndte at blive længere og længere bag et skydække, så temperaturen var en del lavere end dagen før, hvilket var en del mere behageligt for både mennesker og dyr. Måske var det derfor, at vi allerede tidligt så de første bisoner, der græssede og krydsede vejen – fuldstændig upåvirkede af trafikken.