Da Peter slog døren op til morgen, stod der en lille bandit på den anden side af vejen – en vaskebjørn – og gloede på ham. Han nåede et fange et par billeder, inden den luskede ind i skoven igen.

Solen skinnede fra morgenstunden, så det var bare op og i gang. Lidt morgenmad senere, og camperen var pakket ned. Stille og roligt gennem statsparken, hvor ungerne legede på vejen – og så ud på 20’eren, hvor det gik ind til hovedlandet igen over broerne.

Vi passerede masser af små landbrug med vidt forskellige afgrøder – vin, jordbær, græsser og grøntsager, men ikke særlig meget korn – og så er de stolte af at være meget økologiske.

Tidligt op og i poolen! Faktisk var det så tidligt, at vi var i tvivl om, hvorvidt den indendørs pool var åben eller ej, men døren stod åben, så vi sprang i.

Bagefter fik vi hjemmelavet scrambled eggs og pakkede stille og roligt camperen, som selvfølgelig også skulle have sin første tømning af halvfulde spildevandstanke. Vi havde også tid til at besøge legepladsen, hvor Malene og Laura fik instruktion i at spille Hot potatoe af et par amerikanske unger.

Vi forlod campingpladsen ved Burlington i god tid før tjek ud-tid og satte næsen sydpå ad Highway 5 for en kort stund. Peter havde nemlig bestemt, at vi lige skulle en tur vestpå ad 20’eren til Whidbey Island og byen Oak Harbor – der ud over at have flere statsparker ved vandet også har en stor militær træningslejr for flyvevåbnet.

Allerede da vi ramte broen før øen, forstod vi, hvorfor der var etableret flere statsparker til beskyttelse af naturen.