Vi stod tidligt op til Peters pandekager, og allerede halv ti var vi klar til en lille køretur i parken og et smut forbi kontoret, hvor ungerne lige skulle se den store edderkop.

Ude på betonstierne satte vi kursen nordpå ad 35’eren mod San Antonio. Ved hver mil holdt der en Border Patrol–bil, og efter ca. 50 kilometer, blev alle biler ført ind på en kontrolstation. Her blev vi udspurgt om vores færd – hvor havde vi været, hvor var vi fra, og hvad var vores videre planer. Passene måtte vises frem, og så kunne vi ellers fortsætte.

Landskabet mod San Antonio blev lidt mere bakket, og Peter fik sin sag for med at køre ræs mod lastbilerne, der trak bedre op ad bakkerne i modvinden.

En lang dag, hvor tingene lykkedes på trods.

Vi sov længe, men havde alligevel mindre stress på end campingfolket, der allerede 10.30 kom og mindede os om, at check ud var klokken 11. Ingen tvivl om, at de skulle have plads til et nyt hold!

To minutter i 11, var vi klar til at forlade South Padre Island i højt solskin. Men vi havde knapt forladt øen, før regnen stod ned igen.

Først slog vi et lille sving nordpå igen, da Malene skulle op og tjekke en gammel aloe vera farm ud. Ved den lille by Lyford var vi nødt til at finde lidt netværk, da gps’en ikke kendte adressen. Men det fandt vi såmænd også uden for en McDonalds, selvom det var naboens netværk vi lige lånte lidt af.

Videre ud ad små veje, hvor vi undervejs kom lidt i tvivl, men endelig var der skilte mod Hilltorp Gardens. Da vi så holdt der, var der selvfølgelig lukket for den store port foran palmealléen. Man skulle lave aftale syv dage før.